Efter 10 år som distriktschef hos Hako Danmark siger vi tak for indsatsen til John Winkler der den 5. februar går på efterløn.
“Efter 33 spændende år i rengøringsbranchen er tiden kommet til at gå på efterløn.
I de sidste 10 år hos Hako Danmark, har jeg haft fornøjelsen at lære rigtig mange nye kunder samt kollegaer at kende.
Det har været spændende og udfordrende i en branche, der har været i kraftig udvikling. En udvikling med innovative kvalitetsprodukter fra tyske Hako GmbH.
Jeg glæder mig over at der i et meget prisfokuseret marked, stadig er kunder til kvalitetsprodukter.
Tak til alle jer jeg har mødt på min vej.
Held og lykke fremover.”
Vi ønsker også John al held og lykke i hans nye tilværelse som efterlønner.