Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier. Pengene går ubeskåret til børn med kræft.
Igennem det meste af et år skal deltagerne ikke alene blive i stand til at cykle de godt 1.200 km til Paris – de forpligter sig også til at gøre en indsats for at rejse penge til børn med kræft og deres familier.
I Danmark går de indsamlede midler til Børnecancerfonden. Hako Danmark A/S støtter op om det gode formål og støtter både med et sponsorat til Team Rynkeby Nordjylland og Team Rynkeby Odense. Hos Hako Danmark A/S er vi stolte af vore 2 kolleger; Lasse Brix Søeby og Morten Lund, som i år cykler med på turen til Paris.
Rigtig god tur til alle på Team Rynkeby fra Hako Danmark.