Stort TILLYKKE til Troels med jubilæet og tak for foreløbig 25 års god og tro arbejdsindsats!
Da Troels i 1994 blev ansat, foregik salget af Hako rengøringsmaskiner udelukkende på Fyn og der blev i gennemsnit solgt en enkelt traktor om måneden i Danmark. Siden da er virksomheden blevet landsdækkende på både indendørs og udendørs, og Troels har været med på hele rejsen som servicemontør. Troels arbejdede i starten primært på værkstedet, men da virksomheden fik importen af Hako maskiner i 1996, blev han montør og fik ansvaret for kunderne på Fyn. Han har siden da kørt ca. 700.000 km i sine servicebiler, som han har passet som var det hans egne. Troels servicerer både indendørs og udendørs Hako maskiner.
I dag er vi 30 ansatte hos Hako Danmark, men da Troels startede i 1994 var vi 6. På billedet ses fra venstre: tidligere direktør Henry Andersen, nuværende ejer Steen Andersen, montør og jubilar Troels Moltrup, tidligere servicechef Hans Chr. Moltrup og nuværende ejer og direktør Jan Andersen.
Tillykke – vi glæder os til fortsat godt samarbejde